Inge Lehmann blev født i København i 1888. Hun blev betragtet som svagelig i skolen, men i følge hende selv var det kun, fordi hun kedede sig. Hun var meget intelligent, og interesserede sig meget for videnskab. Hun blev som en af de første kvinder student i 1906. Som ung student oplevede hun uligheder mellem kønnene. Alligevel arbejdede hun sig op og blev en verdenskendt Seismolog.
I 1936 indleverede hun sin videnskabelige publikation med titlen “P”. I den fremlagde hun sin teori, om at jorden har en indre kerne. Denne teori blev officielt anerkendt på verdensplan i 1938. 35 år senere kunne man ved hjælp af avanceret computersystemer bekræfte, at Inge Lehmann havde ret.
Hendes forskning gav hende stor international anderkendelse dog aldrig i Danmark.
Hun er den eneste kvinde, der har modtaget American Geophysical Unions højeste udmærkelse, Bowie-medaljen.
Inge Lehmann blev næsten 105 år gammel, og hun skrev sin sidste videnskabelige artikel som 99 årig. I Danmark fik hun aldrig anerkendelse i sin levetid, men i 2017 blev der rejst en skulptur til ære for hende på Frue Plads foran Københavns Universitet (kilde: “Kvinde kend din historie” Gry Jexen)
Vores logo er baseret på Inge Lehmanns banebrydende tegning ‘3 lags jordmodel’ fra 1936, hvor hun viser, at jorden har en indre fast kerne.
Der gør det mere end bare et ikon. Det repræsenterer en fusion af videnskab og kunst, hvor hvert element har sin betydning.
Ser du øjet? Det minder os om vigtigheden af at se verden gennem et nysgerrigt og åbent perspektiv. Det opfordrer os til at udforske, observere og lære, præcis som Inge Lehmann gjorde i hendes revolutionerende forskning.
Stregerne – de seismiske bølger i jordmodellen viser, at vi alle starter fra det samme udgangspunkt. Men vores individuelle rejser fører os til forskellige steder og unikke erkendelser. Ligesom Inge Lehmann, der åbnede nye horisonter for forståelsen af jordens indre.
Vores logo er mere end et symbol – det er en påmindelse om, at vi har potentiale til at opdage og skabe noget utroligt. Sammen kan vi fortsætte med at forme fremtiden.